Truma er på toppen – også som arbejdsgiver

TOP JOB-mærket 2018

05.03.2018
Trumas direktør Robert Strauß og HR-chef Uta Neuner sammen med TOP JOB-mentor Wolfgang Clement ved prisoverrækkelsen i Berlin.

Truma er på toppen – også som arbejdsgiver. Tilbehørsspecialisterne fra den lille bayerske by Putzbrunn har for første gang vundet TOP JOB-mærket. Mærket hædrer de bedste arbejdsgivere blandt tyske små og mellemstore virksomheder. Truma vandt med uovertrufne arbejdsgiverkvaliteter inden for emnerne medarbejderudvikling, uddannelse, selvansvar og ideudvikling. Familieforetagendet scorede især point for sin kollegiale og sociale firmakultur samt de talrige medarbejdergoder.

Storstilet rundspørge blandt medarbejderne

Det anerkendte tyske TOP JOB-mærke er baseret på en storstilet rundspørge blandt medarbejderne i de deltagende virksomheder, der organiseres af zeag GmbH – Center for arbejdsgiverattraktivitet. Instituttet for ledelse og personalestyring (Institut für Führung und Personalmanagement) på det schweiziske Universität Sankt Gallen står for den videnskabelige ledelse af sammenligningen.

Udmærkelse ved første forsøg

Trumas direktør Robert Strauß og HR-chef Uta Neuner modtog udmærkelsen i Berlin den 23. februar 2018, der blev overrakt af TOP JOB-mentor og tidligere tysk økonomiminister Wolfgang Clement. "Vi er stolte over, at vi blev hædret allerede i første forsøg. Vi tilbyder vores medarbejdere et åbent og moderne miljø, som giver dem mulighed for at arbejde fleksibelt og effektivt på tværs af forskellige teams samt muligheden for at inddrage deres egne ideer. Vi ser TOP JOB-mærket som en opfordring til at blive en endnu mere attraktiv arbejdsgiver," udtalte Robert Strauß.

  • Newsletter
  • Pressenyheder

Vi bruger cookies til optimal udformning og løbende forbedring af vores hjemmeside. Hvis du fortsætter på vores hjemmeside, accepterer du brugen af cookies. Acceptér Flere oplysninger