Beskytter mod smuds

Nyt gasfilter fra Truma

03.12.2018

Samtidig med lanceringen af de videreudviklede gastryksregulatorer er Truma også på banen med et nyt gasfilter, som beskytter gasregulatorerne effektivt mod smuds. Via gasstrømmen kommer der normalt små oliepartikler, såkaldte aerosoler, ind i systemet, som kan aflejre sig i regulatorerne og tilstoppe disse. Det nye Truma gasfilter filtrerer disse affaldsstoffer fra gassen og sikrer dermed gasanlægget og alle andre gasdrevne apparater en længere levetid. Et stort plus er, at det nye filter afsætter aerosolerne på en filterpude. Derfor er det ikke længere nødvendigt at udskifte filterpatronen: Man kontrollerer blot filterpuden, når man skifter gasflaske, og udskifter puden, når den er mættet. Truma filterpuder fås i pakker med 10 stk.

Fordele:

  • Det nye Truma gasfilter filtrerer 99,9 % af aerosolerne fra og beskytter både gasanlægget og alle andre gasapparater som fx køleskab eller varmeanlæg.
  • Gasfilteret kan monteres i enhver gaskasse takket være den kompakte konstruktion.
  • Filteret kan hurtigt åbnes uden brug af værktøj, når puden skal kontrolleres og evt. udskiftes. Af sikkerhedsmæssige årsager kan filteret kun åbnes, når gasflasken er lukket.
  • Kunderne sparer penge: De investerer kun i gasfilteret én gang og udskifter blot filterpuden efter behov – ikke hele filterpatronen.
  • Gasfilteret fra Truma er hurtigt og let at eftermontere. Det passer til alle væg- eller loftmonterede Truma gastryksregulatorer.

Det nye Truma gasfilter er i handelen fra 1. marts 2019.

Tekniske data og pris

Truma gasfilter
Gastype propan/butan
Driftstryk 0,3 – 16 bar
Mål (H x B x D) ca. 67 x 81 x 54 mm
Vægt (inkl. filterpude) 370 g
Pris (vejl. udsalgspris) 399,00 DKK
  • Newsletter
  • Pressenyheder

Vi bruger cookies til optimal udformning og løbende forbedring af vores hjemmeside. Hvis du fortsætter på vores hjemmeside, accepterer du brugen af cookies. Acceptér Flere oplysninger