Fyld campingvognen rigtigt: Sådan gør du

Fortelt, stole, grill - tøj, legetøj, cykler: Det hele skal jo med på campingferien! Spørgsmålet er bare: Hvordan? Vi giver dig tip til, hvor du bedst kan pakke dine ting, og hvad du skal være opmærksom på i forhold til totalvægt, trækkapacitet osv., og til hvordan du kan reducere vægt.

Fra tungt til let: Alt har sin rette plads

Det tunge nederst, det lette øverst - det er tommelfingerreglen, når det drejer sig om at pakke campingvognen korrekt. På den måde ankommer du sikkert til din feriedestination. Det samme gælder, uanset om du rejser til Italien via San Bernardino eller kører nordpå på motorvejen: En forkert lastet campingvogn kan let glide ud eller svinge. Hvis du ikke reagerer straks og f.eks. sænker hastigheden, kan du hurtigt miste kontrollen over vognen.

Følg disse tip, når du læsser campingvognen:

  • Tung bagage pakkes ned ved akslen i campingvognen. Dermed ligger campingvognens tyngdepunkt dybt, og dens vejgreb er størst. Hvis dette ikke er muligt, skal du lægge den tunge bagage langt fremme i vognen. Meget tunge genstande skal placeres i trækkøretøjet.
  • Til mellemtung bagage skal du bruge magasinsystemerne nederst i vognen.
  • Der er plads til let bagage i de øvre opbevaringsrum: I soveområdet lægges tøjet forneden, og de øverste skabe i køkkenet er velegnet til køkkengrej. Lette ting bør pakkes bagerst i campingvognen.

Sørg for at sikre lasten omhyggeligt

Afsæt tilstrækkelig tid til at pakke campingvognen, og pak bagagen på en måde, så det er praktisk, når du skal bo i vognen i ferien. Kunsten er at pakke tingene, så du nemt kan nå dem - og stadig bruge hver krog og hvert hjørne, så din bagage ikke glider rundt under kørslen.

Særligt tunge genstande bør sikres tilstrækkeligt, så de ikke kan glide rundt. Dette er vigtigt, fordi alt, hvad der ikke er ordentligt sikret, kan blive kastet rundt i campingvognen, når du bremser op. Hvis dette sker, er grimme ridser på de fine møbler dit mindste problem. Hvis du ikke har brug for hele pladsen i campingvognen, bør du fylde et opbevaringsrum helt og lade et andet forblive tomt. Nøgleordet er at pakke, så det passer.

Brug opbevaringspladsen i gasflaskerummet korrekt

De gasflasker, der skal bruges på campingferien, er stuvet væk og sikret i det specielle gasflaskerum. Hvis der stadig er plads, kan du placere lette genstande såsom vandkande, slange eller spand i rummet. Men du skal ikke begynde at blive kreativ, når du pakker gasflaskerummet. Der kan sive gas ud, hvis en gascylinder ikke er helt lukket. Dette kan med tiden danne en antændelig blanding af gas og luft. Hvis der tændes en gnist, er der fare for eksplosion.

Følg derfor disse begrænsninger for din egen sikkerhed:

  • Åbningen i bunden af gasflaskerummet skal altid være fri. Hvis der siver gas ud af flasken, kan den undslippe gennem denne åbning, fordi gas er tungere end luft.
  • I gasflaskerummet må der ikke være antændingskilder. Selv genstande med blot en lille risiko for at gnistdannelse er forbudte. For eksempel må værktøj ikke transporteres løst: De enkelte dele kan slå mod hinanden under kørslen, så der dannes gnister.
  • Du må ikke anvende selvinstallerede elektriske systemer i gasflaskerummet. Det er derfor ikke tilladt at udstyre gasflaskerummet med f.eks. en stikkontakt eller lamper. Når stikket sættes i stikkontakten, eller der tændes for lyset, kan der ske gnistdannelse, hvilket medfører en eksplosionsfare.
Tag cyklerne med på campingferien

Uanset om foldecykel eller mountainbike: For mange campister hører cyklen til ferien. Mens cykler som standard transporteres i autocamperens hækgarage eller på en bagageholder, er cykeltransporten mere kompleks med campingvognen. En koblingsbolt bruges ikke til campingvogne.

Det efterlader os med følgende muligheder:

  • I princippet kan cykler monteres på en bagageholder på campingvognen. Dette har imidlertid en negativ indvirkning på kørestabiliteten og dermed på campingvognens sikkerhed. Nogle campister rapporterer også, at campingvognen kan blive beskadiget på grund af vibrationer under turen.
  • Afhængigt af hvor mange cykler du tager med, og hvor store de er, kan de opbevares i campingvognen. Men så skal du sørge for at sikre hjulene godt imod at glide - og husk at kædefedt forurener interiøret.
  • Cykler kan også tages med på en cykelholder. I den forbindelse skal du overholde anhængerens maksimale støttelast. Manøvreringen skal desuden udføres særligt forsigtigt: I en spids vinkel kan cyklerne beskadige trækkøretøjet hæk.
  • Hvis din bil er stor nok, kan du medbringe cyklerne direkte i trækkøretøjet. Ellers er der plads på taget - forudsat at du har den rigtige cykelholder.
Pakning af køkkengrej i campingvogn eller autocamper

Når køkkengrej og køkkenredskaber først er pakket i campingvognen, forbliver de normalt på sin plads. Ikke desto mindre har vi nogle forslag til, hvordan man gør god brug af pladsen. For at sikre at intet falder ud kan du på forhånd montere skridsikre måtter i køkkenskabene.

  • Tallerkener, kopper og glas pakkes bedste i de øverste skabe.
  • Læg bestikboksen med bestik, køkkenknive, optrækker, flaskeåbner, spatel og grydeskeer i den øverste skuffe.
  • Gryder, pander, kedel, kaffemaskine, skærebræt, målekop hører til i de nederste køkkenskuffer.
  • Eddike, olie, krydderier og lidt grundlæggende udstyr placeres, hvor der er plads. Bokse, der kan lukkes tæt til, er ideelle til transport af mad. Dette gælder også for åbne mælke- og saftkartoner: Regn ikke med, at de er tætte.
  • Rejseproviant og drikkevarer skal tages med direkte i bilen. Du kan købe stort ind, når I er ankommet til feriedestinationen.

Fyldt op, men ikke overfyldt: Vej campingvognen

Færdig, nu er alt pakket! Men det er ikke det eneste, der betyder noget. For at være sikker på, at campingvognen ikke er overbelastet, bør du veje den. En campingvognsvægt findes f.eks. på en kommunal affaldsplads.

Kobl campingvognen fra bilen under vejningen, og kør den helt op på vægten. Vægten ses på displayet. For at politiet ikke har grund til klage under en kontrol, må hverken campingvognens tilladte totalvægt eller trækkøretøjets tilladte trækkapacitet overskrides.

Støttelast og trækbelastning

Støttelasten refererer til den kraft, der virker på kugleleddet på trækkøretøjets anhængertræk. Den maksimale støttelast beregnes af fabrikanten af køretøjet eller campingvognen og angives på et klistermærke eller et mærkat på anhængertrækket.

Det samme gælder for trækbelastningen: Denne beregnes af campingvognsfabrikanten og er angivet på vognstangen. Hvis støttelasten og trækbelastningen er forskellig, skal du overholde den laveste værdi.

Sådan kontrolleres din campingvogns trækbelastning:

  • Alt, hvad du behøver, er en badevægt og et bræt.
  • Placer vægten på jorden under vognstangen.
  • Brættet skal være fast placeret lodret mellem trækøjet og vægten. Campingvognen skal stå vandret.
  • Nu kan du aflæse trækbelastningen på vægten.

Hvis du ønsker en nemmere løsning, kan du nemt montere et støttehjul med en viser til trækbelastningen. Herpå kan kugletrykket aflæses hurtigt.

Du bør altid overholde den tilladte trækbelastning, da køretøjet ligger mere stabilt på vejen. Derudover kan det blive dyrt, hvis værdierne for støttelasten overskrides eller falder ned under grænsen.

Du kan selv påvirke støttelasten ved at ompakke campingvognen. Hvis støttelasten er for lav, er der for meget vægt bagud. Så hjælper det med at flytte bagage hen foran akslen. Hvis støttelasten er for høj, er der for meget vægt på campingvognens forreste del. I dette tilfælde skal du ompakke mod bagenden, det vil sige efter akslen.

Campingvogn med overvægt: Dette er straffen

Regn ikke med, at "det går nok!" Overskridelse af støttelast og overbelastning af campingvognen sker altid på bekostning af din egen sikkerhed. Hvis det ikke er et overbevisende argument for at overholde de foreskrevne værdier, taler disse tal måske for sig selv:

  • I Tyskland betaler du en større bøde, jo mere du overbelaster campingvognen. Det starter allerede ved en overbelastning på 5 %, som giver en bøde op 10 euro. Fra 20 % overbelastning er bøden på 95 euro. Hvis du overbelaster campingvognen med mere end 30 %, skal du betale 235 euro. Tyske kørekorthavere bliver derudover registreret hos den tyske godkendelsesmyndighed for køreegnethed ”Fahreignungsregister” i Flensborg. Du behøver ikke at frygte et kørselsforbud i Tyskland.
  • I Østrig får du en bøde allerede ved 2 %overbelastning. Bøderne ligger fra lidt under 40 euro og ifølge den østrigske Camping Club kan de nå op på 5.000 euro.
  • I Schweiz er der ingen tolerance. Bliver din overbelastede campingvogn kontrolleret, skal du betale 100 Schweizerfranc, hvis du ikke har overskredet den tilladte totalvægt med mere end 100 kg. Op til 5 % overbelastning koster 200 franc.
  • I Italien koster en overbelastning på mere end 5 % 39 til 159 euro. En overbelastning på mere end 30 % koster op til 1.600 euro.
  • Frankrig kræver højst 750 euro for sådanne overtrædelser.
  • Spanien er tolerante op til 5 %, og fra 6 % betaler du 301 euro. Har du over 25 % overbelastning, bliver det virkelig dyrt med op til 4.600 euro.
  • I Danmark betaler for hver % overbelastning du 10 kroner som chauffør og 25 kroner som ejeren af køretøjer med op til 3,5 tons samlet vægt. 
  • Svenskerne tager det meget alvorligt: Fra 1 % overbelastning skal du betale 2.000 svenske kroner. Hvis du overbelaster campingvognen med mere end 41 %, betaler du dobbelt så meget.
  • Norge afregner fra hver hundrede kilo. Hver 100 kilo overbelastning koster 250 norske kroner.

Bortset fra bøden vil politiet sandsynligvis forbyde dig at fortsætte din rejse. Det vil sige: Ompakning eller aflastning. Først derefter kan du køre videre.

Tip: Sådan kan du spare på vægten

Nogle gange gør hvert gram en forskel. Brug disse tip til at reducere vægten:

  • Kør på ferie med en tom vandtank, og fyld den først på feriestedet.
  • Tag kun din rejseproviant med, og køb ind på feriestedet. Det er også sjovere at gennemsøge de lokale supermarkedshylder for lokale produkter.
  • Tag en e-bogslæser med i stedet for bøger.
  • Du kan også spare på vægten med tøjet: Begræns din feriegarderobe, og vask tøjet på campingpladsen.
  • I stedet for tunge håndklæder lavet af bomuld er håndklæder af mikrofiber ideelle til brug i campingvognen. De er særligt lette og har også den fordel, at de tørrer hurtigt.
  • Glas eller plast: Mange har en fast holdning til plast- eller glasservice. Hvis du er ligeglad, kan service af plast eller bambus være en god løsning.
  • Husk at tømme campingtoilettet før hjemrejsen.
  • Besked
  • Servicehotline
  • Servicecenter
  • Find en forhandler

Det centrale nummer i alle situationer:

+49 (0) 89 4617-2020

Har du spørgsmål til et produkt, eller har du brug for hjælp? Så ring til os!

Servicetider:
Mandag til fredag fra kl. 8-18

I forbindelse med spørgsmål til et apparat bedes du have oplysninger om apparattype, konstruktionsår og fabriksnummer klar. Disse oplysninger står på apparatets typeskilt.

Truma type plate

Besøg Truma service værksted!

Service direkte hos producenten: I Putzbrunn ved München ligger Trumas serviceværksted. Vores medarbejdere har stor viden om alle Truma produkter, installerer enheder og reparerer allerede installerede enheder.

Servicetider

Maj til september
Mandag-torsdag: Kl. 7.30-16.30
Fredag: Kl. 7.30-15

Oktober til april
Mandag-torsdag: Kl. 7.30-16.30
Fredag: Kl. 7.30-16

Aftale om tidspunkt


+49 (0) 89 4617-2020


Truma Servicewerkstatt
Michael-Haslbeck-Straße 13
85640 Putzbrunn, Tyskland

Ingen reservedele salg / Vær venlig at sende ikke noget udstyr til Truma uden at blive spurgt.

Find en Truma Servicepartner i nærheden af dig

Vi bruger cookies til optimal udformning og løbende forbedring af vores hjemmeside. Hvis du fortsætter på vores hjemmeside, accepterer du brugen af cookies. Acceptér Flere oplysninger