Salget af Truma Cooler udvides

Et cool øjeblik for Europa

18-01-2022

Nu bliver det betydeligt nemmere for Truma Coolers europæiske fans at købe den efterspurgte køleboks. Indtil nu har de forskellige modeller kun været tilgængelige i de tysktalende lande via fagforhandlerne. Fra 2022 fås Truma Cooler også hos udvalgte grossister i store dele af Europa, for fra starten af næste år bliver salget af køleboksene udvidet til Italien, Frankrig, Spanien, Sverige, Benelux, Danmark, Polen, Grækenland og Tyrkiet.

Truma Coolers egenskaber overbeviser også internationalt: Den mobile køleboks fungerer som både køle- og fryseskab og er blevet en fast følgesvend både til campingturen, når der grilles i haven eller på udflugten. Den højtydende kompressor og den effektive isolering sørger for konstante temperaturer fra 10 til -22 grader. ”DualZone”-modellen har endda to individuelt indstillelige temperaturzoner – kunden behøver altså ikke træffe et valg mellem afkølede madvarer og isterninger. Derudover er Truma Cooler meget støjsvag, selv ved anvendelse over længere tidsrum. Forstærkede hjørner og hængsler af rustfrit stål gør boksen til et robust apparat, som er egnet til konstant drift.

Fire forskellige energityper kan anvendes: bilens batteri, en kombination af batteri og solcellemodul, 230-V-nettilslutning eller batteriet Truma Cooler BatteryPack, som lige er blevet indført på det tyske marked, og som gør brugen af køleboksen ekstra fleksibel. Og: Truma Cooler styres bekvemt med smartphone via Bluetooth ved hjælp af den gratis Truma Cooler App.

”Siden den kom på markedet august 2020, har Truma Cooler udviklet sig til en ægte bestseller i vores porteføjle. For os var det særligt spændende, at vores køleboks også havde fundet købere uden for campingsegmentet. Nu udvider vi salget for hurtigere og uden omveje at kunne efterkomme den internationale efterspørgsel”, forklarer Trumas Product Manager Jan-Peter Albers.

Dermed forsyner Truma de europæiske fagforhandlere i tide, inden fasen med den største efterspørgsel.

Truma Cooler fås i otte forskellige størrelser med et rumfang fra 30 til 104 liter. Køleboksen har integreret USB-tilslutning til opladning af tablets og smartphones. Der er også installeret en oplukker for at være helt tro mod produktmottoet, som er: ”Dit cool øjeblik:” Nu også i hele Europa.