Truma iNet X Panel

Centralt betjeningssystem til eftermontering

  • Maksimal betjeningskomfort takket være en 4,3" touch-farveskærm

  • Særligt intuitiv menustruktur på 6 sprog

  • Mobilt forbundet takket være tilhørende app

  • Service integreret: Hjælp i stedet for kryptiske fejlkoder

  • Altid opdateret med opdateringer og udvidelser

Kernen i Truma iNet X System og første skridt til den smarte campingvogn

Truma iNet X Panel er det centrale betjeningssystem i iNet X System til eftermontering. Dermed er panelet nøglen til vores nye teknologi, som muliggør et smart køretøj. 

Overblik over highlights i Truma iNet X Panel:

  • Central betjening: Betjen dine apparater via kun ét betjeningssystem

  • Fuldt overblik: Hold altid øje med dit indeklima og meddelelser

  • Fremtidsorienteret: Tilføj nye apparater, tjenester og services efterfølgende ved hjælp af opdateringer 

  • Mobilt forbundet: Brug desuden din smartphone til en udvidet styring

  • Autonom på farten: Afhjælp selv fejl takket være detaljerede fejlbeskrivelser

  • Pålidelig kvalitet: Nyd godt af regelmæssige optimeringer

Hvilke fordele har eftermontering til Truma iNet X Panel?

Truma iNet X Panel er vores centrale betjeningssystem til eftermontering, og det egner sig især til ejere af Truma CP plus og Truma CP Classic. Det giver mulighed for at skifte fra det statiske iNet System til den fremtidsorienterede, åbne systemløsning i iNet X System.

Truma iNet X Panel gør det muligt at integrere og betjene kompatible Truma-produkter og andet udstyr med en central betjeningsdel.

  • Nemmere betjening: Betjeningen af iNet X Panel er meget enklere end for det tidligere system: Alle funktioner kan let og intuitivt betjenes i den overskuelige menu helt uden mekanisk drejeknap via den 4,3" store touch-farveskærm.

  • Bluetooth-kompatibel: Bluetooth-forbindelsen til betjening via smartphone foregår direkte på iNet X Panel. I det tidligere system iNet er det her nødvendigt med iNet Box.

  • Kan opdateres: Med Truma iNet X App er det meget let at køre opdateringer. På den måde bliver jeres betjeningssystem trin for trin smartere og også bedre!

Vil du også kunne regulere dit varmeanlæg fra skipisten af? Fjernstyringen vil fremover også være en mulighed med Truma iNet X System. Vi arbejder for tiden på implementeringen og produktionen. 

Eftermontering betaler sig: Med opdateringsmulighederne og den løbende videreudvikling er panelet moderne og fremtidssikret. Det er en forudsætning, at infrastrukturen er der til det, og at de tilsluttede apparater er kompatible. Det er bedst, hvis du henvender dig direkte til din forhandler. Du får allerede et første overblik i vores kompatibilitetsliste.

Funktionerne i Truma iNet X Panel

Funktionerne afhænger af køretøjets udstyr. Aktuelt er der en basisudgave klar, som løbende udvides. Efter monteringen i køretøjet kan andre apparater, tjenester eller services også integreres problemfrit.

Aktuelt basisomfang

  • Betjening af Truma-apparater*

  • Betjening af andre klimaanlæg*

  • Klimaautomatik

  • Visning af udendørs og indendørs temperatur**

  • Nøjagtig fejlbeskrivelse med oplysninger om selvstændig afhjælpning

  • Mulighed for styring via app

Du finder en fortegnelse over alle kompatible apparater i vores kompatibilitetsliste.

*kan variere alt efter køretøjets udstyr
**kun mulig med "rumtemperaturføler iNet X"

Styring af varmeanlægget fra skipisten af – fremover også muligt med Truma iNet X System

Vi ved fra tidligere og også fra mange interviews med jer, at fjernstyringen er et absolut must. Vi arbejder netop nu på implementeringen og produktionen. 
På grund af den aktuelle situation kan vi desværre endnu ikke oplyse en konkret dato – vi skal nok komme med oplysninger, når der er nyt

Gennemtænkt menustruktur og brugerflade

Systemet er udformet særligt intuitivt, så du hurtigt finder dig til rette. Desuden er der mange små detaljer, som gør campering endnu smartere og dermed mere komfortabelt for dig.

Det nøjagtige antal funktioner afhænger af, om der er monteret Truma iNet X Panel eller Truma iNet X Pro Panel og hvilke apparater i køretøjet, der er tilsluttet.

Vigtigt: Vi optimerer hele tiden vores system, så der også kan forekomme ændringer i brugerfladen, og dit panel derfor ikke ser helt ud som på vores billeder.

Intuitiv betjening af gennemtænkt touchdisplay

  • Flisevisning af alle apparater og funktioner for at få det fulde overblik
  • Intuitiv menustruktur på 6 sprog

Central styring af rumklima

  • Varmeanlæg, køling, klimaautomatik og ventilation kan overvåges og styres i en central visning
  • Måltemperaturerne kan let indstilles med +/-
  • Energikilden kan hurtigt og let vælges: Gas-, diesel-, el- eller blandingsdrift

Tilpasning af apparatindstillinger specielt til individuelle behov

  • For en uforstyrret søvn: Night Mode muliggør en særlig støjsvag driftstilstand
  • Ventilationens styrke kan let reguleres i forskellige trin
  • Pulserende ringe i farve til visning af varme- (rød) eller køleprocessen (blå)

Hurtig og energibesparende opvarmning af vand

Tre temperaturmål for at opvarme vand energibesparende og præcist til individuel brug

  • Oplysning om brugen gør det lettere af vælge den passende varmegrad:
    • Opvask: 40 °C
    • Et brusebad: 60 °C
    • Flere brusebade: 70 °C
  • Turbo-modus: Start af ekstra hurtig opvarmning bare med et tryk med fingeren

Hjælp til selvhjælp ved fejl

  • I stedet for kryptiske fejlkoder ved fejl gør konkrete råd og vejledninger med informationer om den mulige årsag det muligt selv at afhjælpe fejl. Eksempelvis kommer oplysningen om, at gasopvarmningen ikke virker, fordi der ikke er mere gas.
  • Hvis man alligevel ikke kan løse problemerne selv, hjælper Truma service dig altid videre.

Gratis app til Truma iNet X Panel

  • Mobil version af iNet X Panel: Truma iNet X App er udstyret med de samme grundlæggende funktioner som iNet X Panel. Hvis det eksempelvis bliver lidt køligt om natten, kan varmeanlægget også let indstilles til en højere temperatur fra sengen af. Desuden er der mulighed for en udvidet styring og ekstra konfigurationer. Lidt efter lidt kommer der også praktiske features.

  • Forbindelse via Bluetooth: Forbindelsen etableres for øjeblikket via Bluetooth. Fremover vil betjening også være mulig fra lang afstand.

  • Forudsætning for opdateringer: iNet X App er forudsætning for at kunne køre softwareopdateringer på iNet X Panel. Kun på den måde bliver det fremover muligt problemfrit at tilslutte yderligere apparater og integrere alle nye intelligente tjenester og services.

FAQs
Downloads
Videoer
{{filteredFaqs.length}} FAQ
{{filteredFaqs.length}} FAQs

Download List

{{amountDownloads}} Download
{{amountDownloads}} Downloads

Service Videos

{{filteredVideos.length}} Video Videoer

{{video.title}}

Videoklippet blev ikke fundet.